GRAVIDITETEN

GRAVIDITET OG TRÆNING

Den gravide kvinde krop må allerede tidligt i graviditeten tilpasse sig hormonelle forandringer, som gør led og ledbånd bløde og eftergivelige. Musklerne omkring bækken og lænd skal igennem graviditeten tilpasse sig den voksende mave, holdningsændring samt den øgede kropsvægt. Den gravide krop er sat på ”overarbejde”, og din form inden du blev gravid, har afgørende betydning for, hvordan din krop klarer den store fysiske belastning en graviditet er.

Kroppen er skabt til bevægelse, – også mens du er gravid. Den nyeste forskning viser, at du kan forbygge bækkensmerter ved at have en veltrænet ryg og bækkenregion. Forskningen viser også, at det er stabilitetstræning, der virker – altså øvelser, der forbedrer musklernes evne til at arbejde sammen om, at stabilisere lænd og bækken. Vi anvender STOTT Pilates, da man i denne metode netop tager udgangspunkt i stabilitetstræning med fokus på de dybe stabiliserende muskler omkring bækken, lænd og bækkenbund.

Læs mere under ”STOTT Pilates – Pilates til gravide”.

 

GRAVIDITET OG SMERTER

I takt med at kropsholdningen ændres kommer muskler og led på ”overarbejde” og mange gravide oplever smerter fra bækkenled, skamben, lænd og i nakke/skulder regionen. Har du tidligere haft problemer med smerter i lænd og bækkenregionen, er der øget risiko for, at du vil få smerter under graviditeten.

Hvis du får smerter i graviditeten, som ikke forsvinder af sig selv, bør du kontakte din læge og eller fysioterapeuten. Du kan forbygge smerter ved at træne dine muskler, og jo tidligere du kommer i gang jo bedre. Ud over at træne kan du blive behandlet med massage/manuel behandling, kraniosacral terapi samt akupunktur.
Kontakt klinikken for at få en tid.

 

GRAVIDITET OG INKONTINENS

Det er meget normalt, at kvinder med velfungerende blære/tarm funktion får forbigående problemer med at holde på urin og luft i.f.m graviditet. Allerede tidligt i graviditeten påvirker hormonændringer kroppens lukkemuskler, og dermed evnen til ”at holde tæt”. Risikoen for at blive ”utæt” øges i takt med kvindens vægtstigning samt barnets stigende kropsvægt og placering længere nede i bækkenet. Livmoderen ligger lige ovenover blæren. Du vil især kunne opleve problemer i.f.m at nyse, hoste, løfte og løb, hvor der er øget stress på bækkenbunden.

Har du problemer med inkontinens, smerter, tyngdefornemmelse, hæmorider etc, kan du blive undersøgt af en fysioterapeut m.h.p vejledning og træning af bækkenbunden. Det er en fordel at have god kontakt og fornemmelse for bækkenbundens funktion inden barnet fødes, da musklerne vil være svækkede efter fødslen. Ved første konsulstation i.f.m inkontinens undersøges bækkenbunden ved indvendig undersøgelse af bækkenbunden – og din evne til at knibe.

For yderligere information kan du kontakte Pia Bøgsted og Birgitte Hummelmose.