HOVEDPINE

Det strammer og gør ondt, og hovedpinen påvirker humør og arbejdsevne. Spændingshovedpine er en af Danmarks mest almindelige lidelser.


Hovedpine er en af de hyppigste årsager til at vi melder os syge og til at vi går til lægen. Med andre ord en både dyr og indgribende lidelse.
Der findes flere former for hovedpine. Spændingshovedpine er sandsynligvis den mest udbredte, men også migræne og nakkehovedpine (såkaldt cervikogen hovedpine) forekommer relativt hyppigt. De forskellige hovedpinetyper har forskellige årsager og skal derfor også behandles forskelligt. Ikke sjældent lapper hovedpinetyperne over hinanden – en spændingshovedpine kan fx udløse en migræne.


Symptomer
Det er via symptomerne man kan skelne mellem de forskellige typer hovedpine. Spændingshovedpine opleves typisk i begge sider af hovedet, fx som et stramt bånd – i modsætning til migræne eller nakkehovedpine der som regel opleves i den ene side af hovedet. Spændingshovedpinen føles typisk strammende eller trykkende – i modsætning til fx migræne, der kan være mere pulserende/dunkende. Og modsat migræne oplever man sjældent kvalme og opkast eller lys- og lydfølsomhed når man har spændingshovedpine.
Spændingshovedpine kan desuden opdeles i en forbigående (episodisk) eller en mere kronisk type.


Derfor gør det ondt
Årsagen til spændingshovedpine er ikke helt klarlagt. Men generelt er forskerne enige om at ømme muskler i ansigt, hals og nakke kan udløse hovedpinen. Man taler også om triggerpunkter (små særligt ømme punkter) i disse muskler, som refererer smerteoplevelsen til hovedet – det betyder at man oplever smerten i hovedet, selv om triggerpunkterne måske ligger i muskler i hals eller nakke.
Der kan være mange årsager til de ømme og spændte muskler; eksempelvis belastninger fra arbejdsstillinger, gentagne bevægelser eller uhensigtsmæssige siddestillinger.


Når det gælder den kroniske form, mener man at spændingshovedpine kan skyldes central sensibilisering. Det betyder at nervesystemets evne til at stimulere og formidle smerte er ændret, sådan at smertepåvirkning opleves kraftigere end vanligt, og dermed bliver smerten uhensigtsmæssig og mere kronisk.
Smerten får så at sige sit eget liv. Forskellige faktorer kan vedligeholde eller forstærke denne centrale sensitivering, bl.a. stress, bekymring, angst eller uhensigtsmæssige tanker (fx om smerterne og ens muligheder for at få det bedre).
Ved nogle kroniske smertetilstande kan smerten i sig selv blive en stressfaktor; og i nogle tilfælde påvirkes koncentrationsevne og korttidshukommelse, ligesom man hurtigere bliver træt.


Undersøgelse
Ved en undersøgelse for hovedpine vil fysioterapeuten eller lægen spørge ind til dine symptomer for at vurdere hvilken type hovedpine du lider af. Dernæst undersøges musklerne for ømme punkter (triggerpunkter), og man ser på din kropsholdning og muskelfunktionen i nakken og skulderområdet.
Det kan være relevant at få vurderet om kæben og de tilhørende muskler fungerer optimalt. Her kan et samarbejde med en tandlæge komme på tale, eksempelvis kan tandstillingen have indflydelse på bidfunktionen.
Det er også relevant at undersøge nakkens funktion nærmere – blandt andet for at vurdere om der kan være tale om en nakkehovedpine frem for spændingshovedpine.

 

Hvis lægen eller fysioterapeuten vurderer at der kan være tale om central sensitivering, vil man også se nærmere på mulige stresstilstande, hukommelse og koncentration. I nogle tilfælde er tværfagligt samarbejde med eksempelvis en neuropsykolog eller en psykolog gavnligt i både undersøgelse og behandling.

Skrevet af: Martin B. Josefsen, muskuloskeletal fysioterapeut, Ryg og Nakke-klinik, Odense

 

Vi undersøger og behandler dagligt patienter med forskellige hovedpinetyper. Book en tid hvis du ønsker en undersøgelse eller behandling