LØB OG FØDDER

BIOMEKANISK LØBESTILSANALYSE

Hos os er din løbestil andet og mere, end det der sker fra dine ankler og nedefter. Vi ser din løbestil som et avanceret sammenspil mellem alle kroppens dele.

Vi tilbyder dig derfor en komplet løbestilsanalyse, hvor hele kroppens adfærd under løb inddrages i analysen. Vi kigger på de biomekaniske løsninger til at komme over din skade samt mulighederne for at optimere dit løb.

Analysen er tænkt til:

–  Dig som er blevet skadet
–  Dig som gerne vil minimere risikoen for skader
–  Dig som gerne vil have hjælp til valg af løbesko
–  Dig som gerne vil have afklaret, om du har behov for indlægssåler

 

Analysen består af :

Indledende samtale, hvor du snakker med fysioterapeuten om relevante områder i forhold til skadens opståen og aktuelle træningstilstand.
Denne information er vigtig i forhold til den videre undersøgelse og behandling og dermed opnåelsen af dit mål.

Fysioterapeutisk undersøgelse af de biomekaniske forhold der er relevante i forhold til dit løb og din skade.

Løbestilsanalyse hvorder filmes med kamera fra flere vinkler.
Dette gør det muligt at se og analysere fejl/mangler i løbestilen, svagheder eller ændret bevægelighed, der ikke vil kunne ses med det blotte øje.

Gennemgang af optagelser, hvor du får forklaret og vist hvor der evt. er fejl, og hvad du kan gøre ved det. Husk evt. memorystick så kan du få optagelserne med hjem.

Instruktion, hvor vi gennemgår hvilke øvelser, der vil være relevante at lave, og kommer ind på, hvad du kan arbejde med i dit løb.

Opfølgning på løbestilsanalysen: Vi vil meget gerne sikre os, at du opnår dit mål med løbestilsanalysen. Derfor er det vigtigt med en opfølgning som skal sikre, at du har fået det ud af analysen, du ville. Vi aftaler i fællesskab, hvornår vi skal mødes igen.

Behandling: Ved behov sammensættes et behandlingsforløb og om nødvendigt laves der indlægssåler.

 

Prisen for 1 1/2 times løbestilsanalyse er 700,-

Kontakt Merete, Stefan eller Anders for yderligere information eller booking af en analyse.

 

Vi har 4 gode råd til at forebygge skader:

1. Hav gerne to forskellige par løbesko i forskellige mærker

2. Træn din løbeteknik

3. Løb i varieret terræn

4. Træn smart (fokus på anden træning, skrue på en knap af gangen)