AKUPUNKTUR

IMS AKUPUNKTUR

IMS (intramuskulær stimulation) er effektiv og har kun få bivirkninger. Teknikken er unik til at finde og diagnosticere forkortet muskulatur i de dybe muskler.

Selvom IMS implementerer teknikker fra den traditionelle akupunktur, bygger det på videnskabelige neurofysiologiske principper. Akupunkturnålene som bruges er meget tynde og man vil typisk ikke mærke nålen penetrere huden. Hvis musklen er sund og rask, er nålen smertefri.

Hvis musklen derimod er supersensitiv og forkortet, vil man mærke en spændingsfornemmelse – som en muskelkrampe eller spjæt. Dette er et typisk ubehag som opstår når musklen spænder omkring nålen.

Klienten lærer hurtigt at genkende og velkomme denne fornemmelse. De kalder det en ”god” eller positiv smerte idet den hurtigt forsvinder og efterlader en god fornemmelse af frihed og afspændthed.
Nålen er måske stadig i, men idet musklen er afspændt mærker du ikke mere.

Det er vigtigt at du har denne fornemmelse for at opnå vedvarende lindring.