Babybehandling

Passer nogle af disse udsagn på dit barn??

  • Født ved kejsersnit eller forløst med sugekop
  • Græder meget, kolikagtige gener
  • Sover dårligt
  • Svært ved at falde til ro /falde i søvn
  • Kan ikke ligge afslappet i mors/fars armeskal gåes med hele tiden
  • Gylper meget
  • Forstoppelse
  • Vil helst se til en bestemt side
  • Har svært ved at ligge på maven
  • Vil ikke rulle om på siden
  • Har fået et skævt kranie/fladt baghoved

Hvad er babybehandling?

Babybehandling er en blid og nænsom behandling, – en kombination af kraniosacral terapi og fysioterapi. Med små bevægelser, blide stræk og tryk løsnes stramninger i muskler og bindevæv omkring rygsøjle og kraniet. Behandlingen foregår med god og kærlig kontakt til baby, og det er baby der ”sætter dagsordnen” for hvor meget, og hvor længe vi kan behandle.

Ved første besøg taler vi om graviditeten, hvordan baby blev født og om eventuelle komplikationer under fødslen. Vi taler ligeledes om hvordan baby spiser, sover, er i sine vågne timer og hvordan baby´s afførringsmønster er. Jeg undersøger baby´s bevægelighed i nakke, rygsøjle, arme og ben, og mærker om der er stramninger og muskelspændinger. Første gang varer behandling og undersøgelse en time. Der sættes altid tid af til pauser og til at baby kan ammes eller skiftes ved behov.

Som forælder får du råd og vejledning i hvordan du via øvelser og adfærd stimulerer, og hjælper din baby i den rigtig retning. På den måde hjælper du dit barn med at komme af med de gener og ubehag der måtte være.

Kontakt Pia Bøgsted hvis dit barn har behov for behandling. Jeg ringer gerne til dig ved behov for en snak om baby´s gener, og om det er noget jeg kan hjælpe med. Jeg samarbejder med andre behandlere i byen som børnefysioterapeut, kiropraktor og osteopat.