Hvad er kraniosacral terapi:

Kraniosacral terapi er en form for afspænding og regulering af dine muskler, bindevæv og nervesystem. Det er en blid, men samtidig meget effektfuld behandlingsmetode. Man kan sige at der lyttes til kroppens spændingsniveau i muskler og bindevæv med hænderne.

Du behandles ved at terapeuten holder på led, bækkenet,rygsøjle, kranie og spændinger løsnes med blide tryk og stræk. Der arbejdes ud fra muskel og bindevævslinjer igennem kroppen, rygsøjle og omkring kraniet.

Bindevævet i hele kroppen hænger sammen med bindevævet omkring hjerne/rygmarv og organer. Man får fat i spændinger, symptomer og gener som ”ligger gemt” i et andet system end det man behandler med traditionel fysioterapi og massage.

Behandlingen påvirker og regulerer det autonome nervesystem, således at du får mere ro, – du kan bedre sove, – spændingsnivauet i kroppen sænkes, og kroppens selvhelbredende mekanismer aktiveres.

Du bliver bedre til at mærke din krop og lytte efter hvad den fortæller dig. Kroppen husker og lagrer alt hvad du har været igennem, og med kraniosacral terapi kan du få bearbejdet psykiske såvel som fysiske traumer.

 

Kraniosacral terapi kan hjælpe ved:

  • Hovedpine og migræne
  • Piskesmæld og hjernerystelse
  • Trafikuheld og andre traumer mod kroppen
  • Spændinger omkring kranie og kæbeled
  • Smerter og spændinger i kroppen
  • Smerter i nakke og skuldre
  • Søvnproblemer
  • Stress og depression
  • Skævhed i ryg og bækken
  • Smerter p.g.a slidgigt i ryg og nakke

Er du tvivl om kraniosacralterapi kan hjælpe dig med dine gener, kan du kontakte Pia Bøgsted for en uforpligtende snak om hvad kraniosacral terapi kan gøre for dig.

Du skal afsætte en time til hver behandling, – og du skal regne med at prøve kraniosacral terapi 3-5 gange for at vide om det kan afhjælpe dine gener.