Træning ved osteoporose (knogleskørhed)

Hos Fysioterapien Færch Huset i Holstebro tilbyder vi målrettet træning for personer med osteoporose – også kendt som knogleskørhed. Træningen foregår på små, lukkede hold i vores træningssal og består af både maskintræning og funktionelle øvelser.

Der er fokus på styrke, balance og vægtbærende træning, og programmet bliver altid tilpasset den enkeltes formåen og T-score.

Hvorfor er træning vigtig ved knogleskørhed?

Ved osteoporose svækkes knoglerne gradvist, og risikoen for brud øges. Men forskning viser, at fysisk aktivitet og målrettet træning kan hjælpe med at vedligeholde samt i nogle tilfælde øge både muskelstyrke og knoglemasse.

Det er naturligt at føle frygt for at falde eller få brud, men det er netop derfor, det er vigtigt at komme i gang med den rette form for osteoporose-venlig træning. Den rette belastning af kroppen stimulerer knoglerne, øger stabiliteten og forbedrer balancen, som tilsammen reducerer risikoen for fald og knoglebrud.

Eksempler på god vægtbærende træning ved knogleskørhed inkluderer gang, jogging og funktionelle øvelser, hvor kroppen bærer sin egen vægt. Balancetræning og styrketræning er lige så vigtige for at forebygge fald og styrke muskler og led.

Osteoporosetræning i Holstebro – trygt og effektivt

På vores klinik får du træning ved osteoporose i trygge omgivelser, hvor vi tager hensyn til netop din situation. Holdet ledes af Lise Bak Hedegaard, som er faguddannet fysioterapeut med viden om knogleskørhed og fysisk aktivitet.

Vil du vide mere om vores træningstilbud for osteoporose i Holstebro, er du altid velkommen til at kontakte os.

Fysioterapien Færch Huset
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.