Massage
Massage hos fysioterapeut i Holstebro
Hos Fysioterapien Fæch Huset i Holstebro tilbyder vi professionel massage udført af autoriserede fysioterapeuter. Massagen tager altid udgangspunkt i en faglig vurdering af din krop, så behandlingen målrettes dine specifikke smerter, spændinger eller belastninger.
Massage anvendes både som selvstændig behandling og som en del af et samlet fysioterapeutisk forløb.
Hvorfor vælge massage hos en fysioterapeut?
Når du vælger massage hos en fysioterapeut, får du en behandling baseret på viden om anatomi, muskler og bevægelse. Det betyder, at vi ikke kun arbejder med symptomer, men også med årsagen til dine gener.
Massage hos fysioterapeut er særligt relevant ved:
- Nakke- og skuldersmerter
- Ryg- og lændesmerter
- Muskelspændinger og overbelastning
- Hovedpine relateret til spændinger
- Restitution efter sport og træning
Behandlingen kan kombineres med øvelser og rådgivning for et mere langvarigt resultat.
Hvad kan massage gøre for dig?
Massage kan:
- Reducere muskelspændinger og smerter
- Øge blodcirkulationen
- Forbedre bevægelighed
- Understøtte restitution
- Bidrage til øget velvære
Hos Fysioterapien Færch Huset bruges massage målrettet og med et klart behandlingsformål.
Vores fysioterapeut Jeppe, som er autoriseret fysioterapeut, har også før han blev fysioterapeut arbejdet med massage, og har dermed stor erfaring med sig inden for massage af muskulære problemstillinger. Jeppe arbejder grundigt og individuelt med fokus på sammenhængen mellem smerter, belastning og spændinger.
Han behandler både private, på virksomheder og sportsaktive i lokalområdet. Uanset om du har akutte smerter eller længerevarende spændinger, tilpasses behandlingen dine behov.
Book tid hos Jeppe eller en af Fysioterapien Færch Husets andre fysioterapeuter