Bandager

Bandager

Hos Fysioterapien Færch Huset er vi specialister i bandager. Alle fysioterapeuter har gennemgået Bauerfiends uddannelsesforløb og klinikken er Certificeret Bauerfiend Forhandler. Det betyder, at vi er uddannede i at tage mål, teste, afprøve og tilpasse bandager og skinner til alle områder af kroppen.

Bandager og skinner er fantastiske redskaber til rehabilitering, smertelindring og fastholdelse af fysisk aktivitet. Tidligere var det en gængs opfattelse at brugen af bandager var ensbetydende med, at musklerne ”fik lov til at sove” og dermed svækkedes. Sådan er det ikke mere!

Bandager og skinner har gennemgået en kæmpe udvikling, og talrige omfattende undersøgelser viser gang på gang, at bandager fra Bauerfiend øger muskelaktiviteten, hjælper med at genvinde bevægeligheden og dermed fremmer forudsætningerne for genoptræningen og et godt helbred. Bandager og skinner er ofte med til at mindske smerter og øge følelsen af tillid til leddet, hvorved man øger sit aktivitetsniveau og dermed hurtigere genvinder fuld funktion.

Bauerfiend er kendt for sin kompromisløse tilgang til høj kvalitet og comfort. Bandagerne er anatomiske og strikkede i et materiale, der giver kompression, åndbarhed samt bortleder fugt og varme. I mange af bandagerne er integreret viskoelastiske indlæg, der sammen med kompressionen giver både støtte, dybtvirkende massage og stimulation af cirkulationen, alt sammen til fremskynding af ophelingsprocessen, reduktion af hævelser og forbedring af præstationsevnen. www.bauerfeinddanmark.dk
Fysioterapien Færch Huset forhandler skinner og bandager til både genoptræning, sport og hverdag.

Vi anbefaler, at du kontakter klinikken for yderligere information.