Træning for gravide – få en bedre fødsel
Er sikker og effektiv træning som kan lindre graviditetsbetingede gener eller bare give sig en følelse af at være stærk og klar til fødslen og livet som nybagt mor. Træningen vil være tilrettelagt så du kan deltage hvis du har graviditetsbetingede gener eller er lidt længere i graviditeten (cirka fra 20. graviditetsuge). Vi træner helt frem til fødslen.
Vi arbejder med at styrke de stabiliserende muskler omkring bækken, mave og ryg, samt at bevare kontakten til bækkenbunden. Herudover arbejder vi med vejrtrækning og bevægelighed i de områder der måske er stive pga. graviditeten.
Træningen varieres med redskaber som store træningsbolde, redondobold, elastikker. Ud fra hvilke deltagere der er på holdet skifter det om træningen foregår i vores fitnessrum, hvor vi også kan bruge styrketrænings- og kondimaskiner eller i pilatessalen.
Vi har små hold med max 8. deltagere, hvilket sikrer mulighed for at tage individuelle hensyn. Vi træner, men vi taler også om de emner der måtte dukke op som, ”hvordan mærkes plukveer”, ”hvornår må jeg træne efter et kejsersnit”, ”hvordan ser delte mavemuskler ud” m.m.
Der er løbende optag på holdet, og alle kan være med.
Pris: 130 kr. pr gang (husk der er mulighed for tilskud fra sygeforsikring Danmark)