KRONISKE SMERTER

I Danmark lider 20% af den voksne del af befolkningen af vedvarende, dvs. kroniske smerter. Dette tal er i overensstemmelse med alle andre vestlige lande og giver anledning til store omkostninger, både for det enkelte individ men også for samfundet.

Smerter er en personlig og dermed en individuel oplevelse uanset, hvad den skyldes. Den måde, det enkelte menneske opfatter smerte på, er meget forskellig afhængig af individets personlighed, erfaring, køn, alder, kultur og psykiske tilstand. Akut smerte er et biologisk faresignal, som har til formål at beskytte os, for at vi dybest set kan overleve, hvorimod der på ingen måde er noget hensigtsmæssigt ved kronisk smerte. Kronisk smerte er snarere ødelæggende for individet, både fysisk og psykisk.

– Smerter er en individuel oplevelse.

– Kroniske smerter defineres som smerter, der har varet mere end 6 måneder.
SMERTETYPER
Overordnet findes der 3 hovedgrupper af smertetyper.
1) Smerter, som opstår i forbindelse med vævsskade (= nociceptive smerter), f.eks. ved et brækket ben, blindtarmsbetændelse, slidgigt i hofte og knæled eller ryg. I disse situationer klager patienterne typisk over borende, murrende, skærende måske tandpineagtige smerter. Denne smertetype er oftest akut og forsvinder, efterhånden som skaden heler op, men kan også være kronisk, som man ser det ved f.eks. leddegigt og slidgigt.
2) Nervesmerter (neurogene smerter), der skyldes sygdom eller skade på selve nerverne eller i centralnervesystemet. Sådanne smerter kan forekomme hos patienter med sukkersyge, helvedesild, dårligt blodomløb, efter blodprop eller blødning i hjernen, diskusprolaps, efter amputation (i form af fantomsmerter) eller efter anden operation. Her vil patienten sædvanligvis klage over brændende, sviende, stikkende eller jagende smerter (som elektriske stød), og der vil ofte være føleforstyrrelser af huden som nedsat følesans eller overfølsomhed for let berøring, evt. stik eller kulde. Disse smerter er ofte kroniske.
3) En tredje type kroniske smerter er smerter, der skyldes forandringer i individets måde at registrere smerter på. Det vil sige, at hjernen opfatter nogle signaler som smerter, selv om der måske ikke umiddelbart er nogen ny skade i kroppen. Mekanismen kaldes central sensibilisering, hvor man får øget følsomhed af nervecellerne i rygmarven og i hjernen (man kan sige, at nervesystemet er blevet “omkodet” og reagerer hurtigere på påvirkninger, også selvom disse ikke har smertekarakter). Denne type smerte er typisk kroniske og ses oftest hos patienter med f.eks. fibromyalgi og efter piskesmældsskade.
Den enkelte patient har ofte en smertetilstand, som er en kombination af de nævnte 3 hovedtyper. Hertil kommer muskelspændingstilstande, som kan opstå selvstændigt ved fejl- eller overbelastning af kroppen, f.eks. ved forkerte arbejdsstillinger, men som også kan være en følge af allerede eksisterende smerter. Alle smertetyper kan forværres af enhver form for fysisk, psykisk eller social stress.
Kroniske smerter er meget belastende for patientens fysiske, psykiske og sociale situation og får tit en række psykologiske følgevirkninger.
 
TYPISKE FØLGEVIRKNINGER VED KRONISKE SMERTER

Forstemthed eller depression.
Ængstelse eller angst.
Søvnforstyrrelser og træthed.
Øget irritabilitet (“kort lunte”) og vrede.
Dårlig hukommelse og koncentrationsevne.
Problemer omkring anerkendelse (omgivelsernes manglende forståelse eller skepsis) Isolationstendens i forhold til familien og omgangskredsen.
Nedsat aktivitetsniveau.
Tab af arbejde.
Eksistentielle kriser og identitetsproblemer

Disse følgevirkninger betyder øget fysisk og psykisk stress, der i mange tilfælde kan virke forstærkende på smerteoplevelsen eller ligefrem fremkalde yderligere smerteproblemer. Herved er opstået en ond cirkel, som patienten selv ikke har kræfter og indsigt til at bryde ud af.

Artiklen er fra Patientvejledningen.dk