Uro-Gyn-Obs Fysioterapi.

Ordet Uro-Gyn-Obs fysioterapi er en forkortelse af ordene urologisk, gynækologisk, obstetrisk fysioterapi. Overordnet kan man sige at en Uro-Gyn-Obs fysioterapeut arbejder med mennesker der har problemer relateret til bækkenbunden og underlivsorganerne. I daglig tale bruger vi termen Gyn-obs fysioterapi.

På vores klinik er vi så heldige at Majken er uddannet indenfor dette felt.

Majken kan bl.a. hjælpe med:
    • Undersøgelse af bækkenbundens funktion og styrke.
    • Vejledning og træning i forhold til urin- og anal-inkontinens (både hos kvinder og mænd).
    • Genoptræning af bækkenbunden efter graviditet/fødsel eller operation.
    • Øvelser for afspænding af en overspændt bækkenbund.
    • Undersøgelse af kroppens stabiliserende kernemuskulatur (se evt. delte mavemuskler (link til fanen efterfødselstræning og delte mavemuskler))
    Når bækkenbunden undersøges, kan dette gøres igennem skeden eller endetarmsåbningen. Majken er specialuddannet i dette.
    Undersøgelsen vil altid starte med en samtale om dit problem, hvor det vurderes om indvendig undersøgelse er relevant. Undersøgelsen er et godt redskab til præcis at vurdere hvordan bækkenbunden arbejder og hvorfor det giver dig problemer.
    Meget af dette kan dog også vurderes ud fra samtale og afprøvning af øvelser og derfor udføres den indvendige undersøgelse kun hvis du er okay med det.

     

    Gyn-Obs fysioterapi handler i høj grad om at træne og afspænde bækkenbundens muskulatur.
    Vha. samtale, samt når bækkenbunden undersøges, klarlægges det præcis hvad der giver dig problemer. Bækkenbunden består af muskler, som ligesom alle andre muskler kan trænes eller strækkes hvis de er for slappe eller for stramme.
    Men bækkenbunden har også til opgave at holde underlivsorganerne på plads, lukke af ”for gas og vand” og de arbejder tæt sammen med vores kernemuskulatur og danner ligesom bunden af de muskler der skal sørge for stabiliteten i vores krops kerne.
    Disse opgaver gør at bækkenbunden skal have en godt fungerende timing, så vi spænder op og slapper af på de rigtige tidspunkter.
    Denne timing kører hos de fleste helt automatisk og uden at vi tænker over det. Men flere ting kan gøre at timingen og automatiseringen ikke fungerer korrekt.

     

    Det kan fx skyldes:

    • Graviditet og fødsel – er den største årsag til bækkenbundsproblemer hos kvinder.
    • Overgangsalder – mange ting i ens krop ændrer sig i overgangsalderen og det kan have indflydelse på bækkenbunden
    • Operationer i underlivet
    • Operationer eller strålebehandling af prostata.
    • Længerevarende rygsmerter.

    Kontakt Majken